Her til aften kl. 21.25 på Tv2 viste de programmet "En kur der dur," som er en serie på 5 afsnit hvor de tester 5 slankekure. (Paleo, Lchf, 5:2, dukan og juicekuren). Denne gang var så det 4. afsnit og omhandlede 5:2 kuren.
I programmet ser vi en mand og en kvinde, som tester 5:2 i 3 uger og resultatet var også meget godt både mht vægttab men også med smertelindring. Dommerne gav 5:2 kuren 9 point ud af 10 mulige point og var dermed på 1. pladsen ud af de kure de har testet indtil videre.
Jeg synes programmet var lidt for tyndt og underholdningspræget og de gjorde 5:2 lidt for kompliceret ved at have en rimelig "svær" kostplan med mad de ikke kunne lide, med at ligge fastedag på en dag hvor man skal til julefrokost mv, for det er jo netop en af de fede ting ved 5:2 at skal man noget en dag, så kan man flytte fastedagen til en dag hvor man ikke skal så meget.
Hvad syntes du om programmet ? Skriv gerne i kommentarfeltet :)