Faq


            Ofte Stillede Spørgsmål



Hvem er det frarådet at faste ? 

Du skal ikke faste hvis du er gravid, ammer, har type 1 diabetes, har en spiseforstyrrelse, er for tynd, er et barn. 

Må jeg faste som normalvægtig ?

Ja, der er også helbredsmæssige fordele. Hvis du ikke vil tabe dig yderlige kan du evt. faste 6:1 eller spise mere på dine spisedage.


Hvordan starter jeg ?


Start med at læse bogen "5:2 Kuren" af Michael Mosley og Mimi Spencer. Den vil give dig de nødvendige informationer som du har brug for før du går igang. Nogle finder det udfordrende at starte på 5:2, andre synes at det er det nemmeste i verden. Det kan hjælpe at have en "faste-ven" som også er på 5:2. Vælg dine 2 fastedage på forhånd, gerne de samme dage hver uge som udgangspunkt. Læg også planer for hvad du har tænkt dig at spise på dine fastedage.


Skal fastedagene være usammenhængende ?


Nej det behøver de ikke, det er op til dig selv, men for mange kan det være udfordrende at holde fastedage to dage i træk. De fleste faster mandag og torsdag, men igen det er helt op til dig selv. Eksperimentér evt.


Er en fastedag 24 eller 36 timer ?


Egentlig er en fastedag 36 timer. Det vil sige at du f.eks. spiser dit sidste måltid mandag aften kl 20.00. Så starter du din fastedag tirsdag med at spise dit ene måltid kl 8.00 og spiser dit andet måltid kl. 20.00 tirsdag aften.  Onsdag morgen begynder du så at spise normalt igen med morgenmad kl. 8.00. Det er 36 timer. Der skal gå 12 timer imellem dine måltider.


Skal kalorierne fordeles over 1 måltid eller hele dagen ?


Det kan fordeles over 1 eller 2 måltider. De fleste fordeler de 500 kalorier (for kvinder) eller 600 kalorier (for mænd) på 2 måltider; et morgenmåltid og et aftenmåltid, med min. 12 timer imellem de 2 måltider. 


Er formålet "kun" vægttab, kan du fordele dine kalorier udover hele dagen

Hvad er det bedste at spise på en fastedag ?

Du kan finde en masse lækre opskrifter her på bloggen, men ellers læs bogen "5:2 Kurens Kogebog" af Mimi Spencer. Spis mad som er høj på proteiner og fibre, da disse er mest tilfredsstillende, dvs. fisk, kød og grøntssager.


Hvilket mad skal jeg undgå på en fastedag ?


Det er bedst at undgå hurtige kulhydrater på fastedage, såsom sukker, brød, kartofler, ris og pasta.


Hvilke snacks kan jeg spise på en fastedag ?


Hvis du føler du har brug for et lille boost, så spis evt en håndful nødder, gulerødder eller selleri.


Hvad kan jeg drikke på en fastedag ?


Du kan drikke alt med lav kalorietal eller drikke helt uden kalorier. Dette inkluderer the og kaffe. 


Hvordan tæller jeg kalorier på en fastedag ?

Der er masser af gratis værktøjer online, f.eks. www.foodcomp.dk, www.madital.dk. Du kan også hente en app der hedder Lifesum.


Kan jeg træne på en fastedag ?


Ja, der er undersøgelser der viser at dem som træner i fastetilstand forbrænder mere fedt. Motion kan også være en god distraktion på en fastedag hvor man nemt kan gå og tænke på al den mad man ikke må spise før næste dag. Stop med at træne hvis du får det dårligt.


Kan jeg faste selvom jeg har det dårligt ?


Det er bedst du ikke faster hvis du har det dårligt/er syg.


Hvor ofte bør jeg veje mig selv ?


Der er ingen regel. Jeg vejer mig som regel én gang om ugen. 


 Hvad gør jeg hvis jeg ikke taber mig ?



  • Prøv evt. at faste 4:3 i en kort periode
  • Prøv at måle dig med målebånd istedet for at gå på badevægten. Det er ofte her man kan se resultater.
  • Se på hvad du drikker på dine spisedage. Drikker du drikke med kalorier, såsom juice, mælk, alkohol, sodavand og smoothies. Disse indeholder kalorier og du kan måske i stedet drikke the, kaffe, vand og lightsodavand.
  • Bevæg dig mere. Tag altid trapperne og gå små omveje. Få fat på en skridttæller, det anbefales at man tager ca. 10.000 skridt hver dag. 
  • Før en mad-dagbog. Skriv alt ned du drikker og spiser på en uge og se derefter på kalorieindtaget. 
  • Når du faster 2 dage om ugen, er det vigtigt at du ikke overkompenserer de andre 5 dage ved virkelig at gå til den. 
Er der en aldersgrænse ?

Det anbefales ikke at faste som barn eller teenagere da de er i voksealderen.  


Hvad er bivirkningerne ?



Den hyppigste bivirkning er at du føler sult, især i starten. Nogle finder det svært at sove på tom mave - i det tilfælde, så gem lidt kalorier til en aftensnack. Nogle får hovedpine eller forstoppelse. Det er ofte et resultat af at man ikke drikker nok vand i løbet af dagen. 

Vil jeg være sulten hele tiden ?


Der vil være tidspunkter hvor du er sulten, men det går over igen. Prøv at distrahere dig fra det ved at gå en tur eller drikke noget kaloriefrit.


Hvad skal jeg gøre når jeg når mit mål ?

Du kan gå over til at faste 6:1 istedet for 5:2. Studier viser at man ved kalorie restriktion en dag om ugen holder vægten nede + man opnår helbredsmæssige fordele.


 Hvor meget skal jeg spise på mine 5 spisedage?

Spis sundt og varierende som du plejer, men hvis du er i tvivl så kan du regne ud her hvor mange kalorier du skal spise for at beholde vægten. Omregneren tager højde for at du er på 5:2: Klik her (på engelsk)
-----




Fedtprocentmåler – viser skiftevis vægt i kg, kropsfedt i %, BMI og skeletmuskel i %
Husker tidligere måling - lagring af 4 personers data
4-sensorteknologi
Klinisk valideret
Kan bruges af alle fra 10 - 80 år mht. kropsfedt i % og BMI. Målingen af skeletmuskel i % kan bruges af alle fra 18 - 80 år
Slukker automatisk
Batteri: 4 x (AAA, LR03 - 1,5V) medfølger 


Beurer KS 42 er en rustfri køkkenvægt som også kan hænges op. Køkkenvægten har kun en højde på 1,5 cm og passer derfor til enhver køkkenskuffe. Derudover har Beurer KS 42 automatisk slukfunktion og kan måle helt op til 5 kg.
Køb køkkenvægt her






Tanita PD 637 er produktet for dig der sætter ekstra høje krav til din skridtæller.
Skridttæller
Kalorietæller (vha. alder og vægt)
Distanceberegner
Ur og stopur
Pacer (hjælper til at sætte ønsket tempo)
Køb Skridt - og kalorietæller her

                                             


Beurer PM 25 er perfekt pulsur til begynderen, som måler pulsen ved hjælp af et brystbælte. Et brystbælte sikrer den bedst mulige måling af hjertets aktivitet.

Køb pulsur her



* Siden indeholder affiliate links.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar